(+45) 22 56 07 50 equifysioterapi@outlook.dk
 

Fysioterapi til hest

Hestefysioterapeut med fokus på helheden

Rollen som hestefysioterapeut og hestefysioterapi generelt er forholdsvis nyt i Danmark, men det har gennem en lang årrække været udbredt i andre lande. Fysioterapi til heste bygger på mange af de samme undersøgelses- og behandlingsprincipper som i fysioterapien til mennesker. Selvom en stor del af hestens anatomi og fysiologi minder om menneskers, er der dog væsentlige forskelle. Inden for ridesporten betragtes hesten efterhånden som en atlet i højere grad end rytteren, hvorfor hestens fysik og korrekt træning deraf, gennem de senere år er sat i fokus.

Hesten er ikke selv i stand til at fortælle hvor smerten ligger, men ejeren eller rytteren kan oftest mærke om hesten trives i træningen og i al almindelighed. Den undersøgelsen en hestefysioterapeut laver af hesten er derfor omfattende, og består af en analyse af hesten i bevægelse og efterfølgende en komplet undersøgelse af hele hesten. Her undersøges de enkelte muskler, led og øvrige strukturer specifikt. Hesten er mester i at kompensere for nedsat bevægelighed, smerter osv. hvorfor det er essentielt at finde den reelle årsag og ikke kun behandle på de umiddelbare symptomer.

Forskellige behandlingsmetoder

I behandlingen af heste anvendes forskellige behandlingsmetoder som en hestefysioterapeut kan bruge. Blandt andet:

  • Manuel behandling
  • Mobilisering
  • Manipulering
  • Stretching / udspænding
  • Myofacial Release
  • Massage
  • Stresspunkt behandling
  • Laserbehandling
  • Akupressur
  • Magnetfelt terapi
  • Kulde/varme behandling

Behandlingen skal typisk understøttes af træning, hvorfor en vigtig del af behandlingen består af rådgivning indenfor træningsterapi, genoptræning og træning generelt.

Min rolle som hestefysioterapeut

For mig er det vigtigt at rytter/ejer opnår en forståelse for hvorfor problemet er opstået, og hvordan træningen skal tilrettelægges således at det ikke opstår igen. Derfor lægger jeg stor vægt på vejledning i forebyggende træning.

“Jeg vil helt klart anbefale Louise! Super dygtig og virkelig professionel omkring hendes arbejde. Jeg er så tilfreds og virkelig dejligt og få nogle gode teknikker og råd med på vejen til genoptræningen af min hest.”

Carina Drustrup Rømer, rytter

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller kommentarer? Benyt dig af formularen, og jeg vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.